Culture System | Colonialisme, det hollandske ostindiske kompagni

Indledning:

I den tidlige koloniale æra opstod begrebet culture system som en metode til at kontrollere og udnytte indfødte folk gennem økonomisk udbytning. Et af de mest kendte eksempler på dette system er implementeringen af culture system af det hollandske ostindiske kompagni (Det VOC) i deres kolonier. Denne artikel vil undersøge og dykke ned i det hollandske culture system, dets indflydelse på lokalbefolkningen, samt dets betydning i verdenshistorien.

Hvad er Culture System?

Culture system, også kendt som kultiveringssystemet, var en kolonial politik, der blev anvendt af de europæiske kolonimagter i Asien og Afrika, hvor indfødte blev tvunget til at dyrke afgrøder til eksport og levering til de koloniale herskere. Målet var at skabe økonomisk udbytte og opretholde kolonimagternes handelsmonopol. Denne politik var især udbredt i det 19. århundrede, hvor europæiske magter som Holland, Storbritannien og Frankrig konkurrerede om dominansen i kolonierne.

Det hollandske East India Company

Det hollandske East India Company, også kendt som VOC (af det hollandske Verenigde Oostindische Compagnie), var et handelskompleks dannet i 1602 med det formål at drive handel i østen. VOC havde monopol på handlen mellem Holland og Asien, og deres aktiviteter var primært fokuseret på at erhverve krydderier som peber, muskatnød og kanel fra øerne i den indonesiske øgruppe, især i Molukkerne.

Implementering af Culture System

I starten af ​​1800-tallet blev det hollandske East India Company, efter at have oplevet nogle interne finansielle problemer, tvunget til at udvikle nye metoder til at finansiere deres aktiviteter i Indonesien. De besluttede at implementere en ny økonomisk politik, der blev kendt som culture system eller kultiveringssystemet.

Under kultiveringssystemet tvang VOC den indonesiske befolkning til at dyrke afgrøder som kaffe, sukker og indigo på vegne af det hollandske East India Company. De indfødte var forpligtede til at dyrke et bestemt kvantum af afgrøder og aflevere dem til kompagniets repræsentanter som betaling for skatter og afgifter. Dette system blev gennemført ved hjælp af tvangsarbejde og tvangsforanstaltninger, der tungt påvirkede de indfødte befolkningers levebrød og levestandard.

Konsekvenserne af Culture System

Kultiveringssystemet havde store konsekvenser for både VOC og den indonesiske befolkning. På den ene side genererede systemet store overskud for det hollandske East India Company, hvilket hjalp dem med at opretholde deres handelsmonopol og styrke deres position som en af de mest magtfulde handelsorganisationer i verden på det tidspunkt.

På den anden side undertrykte og udbyttede systemet de indfødte indonesiske folk hårdt. De indfødte blev tvunget til at give afkald på deres egne afgrøder og bruge deres tid og ressourcer på at dyrke afgrøder til det hollandske East India Company. Dette førte til et fald i landbrugets mangfoldighed og produktivitet, hvilket igen påvirkede de indfødtes egen fødevaresikkerhed og økonomiske trivsel.

Kulturelle og sociale konsekvenser

Ud over de økonomiske konsekvenser havde culture system også dybtgående virkninger på den indonesiske kultur og samfund. Mange indfødte blev tvunget til at forlade deres traditionelle levevis og arbejde som tvangsarbejdere på de plantager, der blev oprettet af det hollandske East India Company. Dette førte til familieopbrud, tab af kulturel identitet og marginalisering af de indfødte folkeslag. Nogle indfødte blev også tvunget til at konvertere til kristendommen som en del af assimilationspolitikken, indført af VOC.

Legacy of Culture System

Kultiveringssystemet efterlod en dybtgående arv i Indonesien. Selvom det blev ophævet af hollandske myndigheder i 1870erne på grund af internationale pres og modstand fra lokalbefolkningen, havde det hollandske East India Company allerede efterladt et permanent aftryk på både den indonesiske økonomi og samfundet.

Ved at ødelægge den indonesiske økonomi og landbrugssystemer i mere end et århundrede efterlod culture system et arv af ødelæggelse og afhængighed. Indonesien blev en af ​​verdens største producenter af råmaterialer, der var efterspurgt af den vestlige verden, mens den indonesiske befolkning blev fattigere og mere undertrykte. Selv efter uafhængigheden forblev Indonesien afhængig af eksporten af ​​råmaterialer og blev en postkolonial stat med mange økonomiske og sociale udfordringer.

Afsluttende tanker

Det hollandske culture system, der blev implementeret af det hollandske East India Company, afslører de dybe konsekvenser af kolonialisme og udbytning på den indfødte befolkning og deres kultur. Selvom det hollandske East India Company ikke længere findes, og culture system blev ophævet for mere end et århundrede siden, har dets indvirkning på Indonesiens historie og samfund endnu indflydelse i dag. At undersøge denne historiske periode giver os mulighed for at forstå de komplekse og længselsfuldt konsekvenser af kolonialisme og udbytning, og hjælper os med at reflektere over deres indflydelse på nutidige forhold.

Andre populære artikler: Irland – Historie, Kultur, Politik • Jamaica – Afro-Caribbean, Maroons, Taino • Bessemer | Iron City, Industrial City, Steel Town • Viceroyalty of New Granada • San Jose | Nueva Ecijas hovedstad, historiske seværdigheder og kulturelt knudepunkt • Harrison | City, Ozark Mountains, Turisme • Nilen | Delta, Kort, Bassin, Længde, Fakta, Definition, Historie • Gävleborg | Gävle, Sandviken, Hudiksvall • Halifax | Historie, havn, fakta, kort • China – Post, telekommunikation, infrastruktur • Wairarapa | En Landlig Region, en Vinregion • Sudan – Afgrøder, Husdyr, Fiskeri • Arctic – Vildt, Pattedyr, Fugle • Newport | kystby, kolonihistorie, Gilded Age • Baden-Württemberg | Geografi, Økonomi • Arizona – Ørken, Grand Canyon, Udvikling • Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty • Duns: En historisk by i Borders Region, Skotland • Cypern – Politik, Opdelinger, EU • Frankrig – Politik, Forfatning, Valg